Hvordan skriver man en bog? Og hvordan får man den udgivet? Hvis du går med disse tanker, så find inspiration her.
Jeg bruger min egen bog som eksempel. Det er en moderne, kristen andagtsbog til unge og voksne.
Min egen første bog blev en andagtsbog
‘117 anderledes meditationer’ er en moderne, kristen andagtsbog til både unge og voksne. Ordet ‘andagt’ er ikke så ofte brugt, men kommer fra det tyske ‘Andacht’, som kan oversættes til højtidelig eftertanke. På nudansk kan man måske oversætte det med en slags meditation.
Det specielle ved denne andagtsbog er, at du selv skriver slutningen. Når du har læst dagens bibelvers med den tilhørende andagt, kan du skrive dine egne refleksioner og tanker om, hvordan du vil lade teksten forme dine handlinger fremover. Ved at skrive det ned, husker du det bedre og kan dermed bedre lade tanker blive til handling. Bogen kan købes her.
En bog er meget mere end at skrive den
Det kan tage rigtig lang tid at skrive en bog og mange føler nok, at når de endelig har skrevet den færdig, så er de næsten færdige. Men så let er det desværre ikke. For hvem skal købe din bog? Og hvordan skal de finde ud af, at den overhovedet findes? Rigtig mange skriver gode bøger, men kun den nærmeste familie og venner hører om bogen og får muligheden for at købe den. Der er nemlig kamp om opmærksomheden!
Før du går i gang med at skrive en bog, så kan det være en god ide, at tænke over, hvem målgruppen er. Hvem skal købe din bog, når den er skrevet færdig? Og er der et marked for det?
Opsætningen og omslaget skal fange din opmærksomhed
Måske har du gået en tur hos boghandleren eller scrollet rundt på en hjemmeside, hvor der sælges bøger. Har du lagt mærke til, at der er nogle bøger der bare virker mere interessante end andre uden at du ved noget om indholdet? Det skyldes selvfølgelig layoutet på bogen. Hvis omslaget er godt lavet, så rammer du den målgruppe, du ønsker. Hvis ikke, så kan selv en god bog hurtigt blive glemt eller overset. Så sørg for at hyre en grafisk designer (som fx mig), hvis du ikke har evnerne til at designe omslaget.
Indholdet er bogen er ved første øjekast ikke så vigtigt, men det bliver det, når du har købt bogen. Så sørg for, at dem som køber din bog ikke skal irriteres over stavefejl, forkert linjeafstand, forkert margen, dårlig skrifttype eller andet. Vi har nok alle læst bøger, som har en for lille skrifttype, for lange linjer eller andet, som kan gøre det en større udfordring, at få læst bogen. Det er en skam og helt unødvendigt! Også her kan det betale sig, at få fat i en grafisk designer til at stå for opsætningen af bogen.
Hvor kan folk købe bogen?
Nogle tror, at det er nok, at sælge deres bog via deres egne hjemmeside eller ved hjælp af diverse facebook opslag. Drop det. Det er virkelig svært. Du har brug for, at online eller fysiske boghandlere sælger din bog. Også selv om de tager 40% af salget. Det er pengene værd.
Tænk på, hvordan du finder bøger. Mange går en tur ned til den lokale boghandler, og endnu flere googler sig frem til den rigtige bog. Og derfor ender 95% på forlag og boghandleres hjemmesider. Derfor gælder det om at gøre alt, for at blive solgt disse steder. Jeg valgte den kristne boghandel www.hosianna.dk, da jeg vidste, at de solgte andagtsbøger og andre kristne bøger. Det passede godt med min målgruppe.
Konklusion
- Skriv din bog, men tænk på, hvem målgruppen er
- Få et professionelt og fængende omslag
- Få tekst og billeder inde i bogen sat flot op
- Hvilke salgskanaler har du? Brug eksisterende webshops og boghandlere, hvis muligt.