Menu

4 typiske hjemmeside fejl som koster dig dyrt

Selv med de bedste intentioner kan man fejle. Her er 4 typiske hjemmeside fejl, som du skal undgå.

1. Svært at finde kontaktoplysninger

Nogle hjemmesider er flotte og attraktive, men hvis man ønsker at finde kontaktoplysninger som email, adresse eller andet relevant, så skal man klikke sig rundt i undermenuer og gætte sig til, under hvilket menupunkt kontaktoplysningerne mon står.

Gør det nemt for dine besøgende: Sørg for at have kontaktoplysninger de typiske standardsteder. Det vil sige nederst på forsiden (og helst på alle andre undersider) – det man på websprog kalder for ”footeren”. Se et eksempel på denne side. Sørg også for at have et menupunkt som tydeligt leder hen til kontaktoplysningerne. Brug tydelige navne som f.eks. ’Kontakt’, ’Om’, ’Om os’ eller ’Find os’ eller andet som ikke kan misforstås. Jeg har set kontaktoplysninger stå under de underligste menupunkter. Det gør ikke noget, at du har kontaktoplysningerne flere steder på din hjemmeside. Gør det nemt for dine besøgende at finde dem, for det er vigtigt.

2. Alt for lang loadingtid

Ifølge Google er sandsynligheden 32% større for at en person kun ser en enkelt side på din hjemmeside, når loadingtiden stiger fra 1 til 3 sekunder. (thinkwithgoogle.com)

Det hjælper ikke noget, at du har en fantastisk hjemmeside, hvis det tager 10 sekunder fra man klikker sig ind på siden til den rent faktisk bliver vist på skærmen. Loadinghastigheden på en hjemmeside afhænger af flere forskellige elementer, som kan blive lidt teknisk. Der er mange ting man kan gøre. Men sørg for at dine billeder fylder så lidt som muligt (det kan du gøre her: www.picresize.com) og at du generelt ikke har unødvendigt mange elementer som video, billeder osv. på især forsiden, som skal hentes ned for at man kan se siden.

Hastigheden betyder faktisk rigtigt meget. Du har sikkert selv prøvet at hoppe videre til en anden hjemmeside fordi du sad og ventede…i flere sekunder! Vi er nemlig ualmindeligt utålmodige når vi er online, fordi vi har vænnet os til hurtig netforbindelse og hurtige hjemmesider. Du kan tjekke din hjemmesides hastighed her: tools.pingdom.com – kør gerne testen tre gange for at den er så præcis som muligt. Læs mere om det her og her.

3. Du bruger ikke optimerede billeder

Det er lang tid siden, at skærmopløsningerne gik fra almindelige til retina og andre høje opløsninger. Men der er stadigvæk mange, som ikke har fået skiftet deres billeder ud med nogle skarpere med flere pixels. Dette er især vigtigt på forsiden og med dit logo. Hvis dit logo ser uskarpt ud, så sender du et rigtigt dårlig signal om at du også selv er uskarp og gammeldags. Uskarpe og pixelerede billeder ser meget skidt ud på alle computere – især de nyere. Få det fixet! (eller få mig til at gøre det). Se også: Sådan optimerer du til retina billeder

4. Intern vs. Ekstern tænkning.

Hvis du er smittet med det interne tankesæt, så tænker du mere på, hvad der er vigtigt for dig, fremfor hvad der er vigtigt for dem, der besøger din hjemmeside. F.eks. kan det være, at du på forsiden gerne vil fortælle en masse om dine værdier og visioner osv., men den besøgende vil egentlig bare gerne vide prisen på en vare, eller høre mere om et bestemt produkt.

Tænker du på hvad der er vigtigt for kunden eller på hvad der er vigtigst for dig selv at kommunikere ud?

Ellers du propper din hjemmeside med informatior om ALT, hvad du kan tilbyde, så du er sikker på, at det er blevet sagt. Men den megen information gør, at den besøgende ikke kan finde rundt på siden, mister overblikket og klikker sig videre. I værste fald vil en hjemmeside lavet ud fra en intern tankegang virke fuldstændig irrelevant for den besøgende og han vil hurtigt klikke sig videre til et andet sted, som kan give ham, hvad han leder efter.

Du får måske sagt det, du synes er vigtigt, men desværre er det bare ikke, hvad dine kunder leder efter. I rammer forbi hinanden. Det kan paradoksalt nok endda ske, selvom din hjemmeside faktisk har, hvad kunden leder efter. Han finder det bare aldrig, fordi det ikke er intuitivt let at finde. Derimod vil en hjemmeside, som har analyseret, hvad det er den besøgende kommer efter, meget lettere kunne ramme kundens behov – og dermed sælger du i sidste ende mere. Vend dig til at tænke som din kunde gør. Sæt dig i hans eller hendes sted. Læs mere om det her.

Kom med din mening: Hvilke hjemmeside fejl synes du er de værste?


Inspireret? Så del artiklen:
Henrik Engedal

Om Henrik Engedal

Henrik arbejder som grafisk designer og har en passion for det smukke, det sande og det skæve. Og han deler det gerne med dig! Har du spørgsmål eller brug for hjælp til et projekt, så kontakt ham. Klik her.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Du kan bruge disse HTML til at skrive, hvis du har lyst: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.