Hvad er forskellen på serif og sans serif? Hvad er forskellen på skrifttyperne? Og hvad er kerning, føring og sporing for noget?
I denne artikel gennemgår jeg de vigtigste ting, som man skal vide om skrifttyper. Uanset om det er til hjemmesiden, plakaten eller rapporten, så er det godt at have styr på de forskellige begreber. Her er de mest anvendte grafiske udtryk til opsætning af tekst:
De forskellige skrifttype kategorier
Der findes efterhånden rigtig mange forskellige skrifttyper og nogle gange kan det være svært at kategorisere dem, da de nogle gange overlapper lidt. Her er dog en oversigt med otte kategorier, som dækker de fleste skrifttyper:
Serif (antikva): Skrifttyper med små “fødder”. Bruges ofte til længere tekster i aviser eller bøger. Denne type er sammen med Sans serif den mest brugte kategori.
Sans serif: “Sans” betyder “uden” på fransk. Disse skrifttyper har ikke nogen fødder og ser mere enkle ud. Bruges ofte til punkter eller kortere tekst. Men de bliver efterhånden også ofte brugt til længere tekster og er, på grund af deres moderne look og skærmvenlige design, det mest populære valg.
Slab serif: De er som serif skrifttyper, men har modsat disse, store, firkantede “fødder”. Vil typisk være lidt sværere at læse i længere tekster, hvorfor de tit bruges til overskrifter og kortere tekster.
Gotisk: Smuk, gammeldags, men også meget svær at læse. Den blev primært brugt i det 12. til det 17. århundrede, men i Danmark og de nordiske lande blev den brugt helt op til 1870’erne. Navnet kom, fordi italienerne synes, at den så barbarisk ud, så man begyndte i det 15. århundrede at omtale den som ‘gotisk skrift’ som et skældsord. (læs også denne artikel om Hitler og den uddøde skrifttype)
Håndskrift: Der findes et utal af håndskrifttyper, ligesom der selvfølgelig findes et utal af unikke, personlige skrifttyper. Så der er potentielt ingen ende på, hvor mange af disse, der kan produceres. Denne skrifttype bruges ofte til at skabe et uformelt, personligt og “let” udtryk og fungerer ofte godt sammen med sans serif, serif, slab serif eller display skrifttyper.
Script/kalligrafi: De minder om håndskrifterne, men har et mere elegant og stilet udtryk. De efterligner kalligrafi og har derfor et flot og elegant udtryk, som fx kan bruges til firmanavne eller bryllupsinvitationer.
Monospace: Alle bogstaverne er lige brede. De blev oprindeligt skabt til skrivemaskiner, som kun kunne rykke den samme afstand frem efter at have skrevet et bogstav. De bruges stadig til computerprogrammering og er ofte god i lille størrelse, fordi bogstaverne er forholdsvis brede i forhold til andre skrifttyper.
Dekorativ/Display: Disse skrifttyper bruges som overskrifter og har ofte et ret specielt udtryk. De kan være oppustede, vredne, skæve eller finurlige. De er ikke ment til at skulle bruges i lange tekst passager, da de simpelthen er for svære og uharmoniske at læse.
Se også denne video ‘The Rise of the Sans Serif’:
Afstand – kerning, føring og sporing
Afstanden mellem bogstaver, ord og linjer betyder rigtig meget, når man skal layoute tekst.
Kerning: Afstanden mellem to bogstaver i et ord. Det kan nogle gange være nødvendigt, at justere i et layout eller hvis man har fået fat i en dårligt designet skrifttype.
Linjeafstand (føring/leading): Afstanden mellem linjerne kan have stor betydning for, hvor let det er, at læse teksten. For meget eller for lidt irriterer øjet og den flydende læsning.
Sporing (tracking): Afstanden mellem alle bogstaverne i et ord, sætning eller tekstblok. Modsat kerning justerer man her hele ordet eller sætningen på én gang. Denne funktion bruges fx også jævnligt ved tekstlogoer for at skabe et mere ikonisk, unikt udtryk.
Alt du skal vide om skriftformater
Majuskler: Alle bogstaverne skrives med stort begyndelsesbogstav. Dette bruges ofte i overskrifter eller hvis man “råber” i teksten. Kan virke aggressivt.
Kapitæler: Alle bogstaverne skrives med stort begyndelsesbogstav, men det er kun det første bogstav, som har den normale størrelse. De andre er kun så høje, som små bogstaver ville være. Bruges i nogle bøger, men ellers ikke så ofte.
Kursiv: Skrå skrift. Bruges til at understrege eller lægge ekstra tryk på et ord.
Fed: Bogstavernes linjer er tykkere. Det bruges til at fremhæve et ord eller i sammenhæng med overskrifter.
Understregning: Bruges i høj grad på samme måde som kursiv.
Hævet skrift: Til fodnoter, copyright eller kvadratmeter mål.
Sænket skrift: Fx til at skrive H2O med et lille 2-tal.
Hvordan parrer man skrifttyper på den bedste måde?
Denne video forklarer i øvrigt, hvilke skrifttyper, der fungerer godt sammen. Må man gerne bruge to forskellige skrifttyper i samme dokument? Hvad med 3? Eller 4? Få en forklaring her:
Opsætning af tekst
Indrykning: Indrykninger bruges ved et nyt afsnit, hvor man ofte indrykker 3-4 mm. Man kan også indrykke et helt tekstafsnit. Fx ved et citat i en bog.
Horeunge: En horeunge – eller på engelsk: orphan – er ord eller sætninger, der står alene. Det er den sidste linje i et afsnit, der står alene øverst i en spalte eller på en side. Det ser visuelt dumt ud. Man kan løse dette ved at justere bredden af en tekst til fx 95% eller justere kerning. Dette kan gøres ved hjælp af layout programmer som Adobe InDesign eller Adobe Illustrator.
Justering: Teksten kan venstre- eller højrejusteres eller den kan centreres. I Danmark venstrecentrerer man oftest teksten, da det er den retning vi læser. I opsætningen af bøger venstrejusterer man som regel teksten, så den går helt ud til margen i venstre og højre side. Teksten fremstår dermed som en blok, hvilket ser pænt ud. Man skal dog være opmærksom på, at mellemrummet mellem ordene og bogstaverne kan variere lidt ved en sådan opsætning.
Kun 6 skrifttyper er nødvendige…?
Men i sidste ende, så har du måske kun brug for at bruge 6 skrifttyper! Det mente den kendte designer Massimo Vignelli i hvert fald. Se mere om det i denne video:
