Ved årsskiftet fik Danmarks fjerdestørste parti, Enhedslisten, et nyt logo og en ny visuel stil. Her kommer en bedømmelse af stilændringen.
Enhedslisten har blandt andet valgt, at forny deres logo for at stå stærkere på de sociale medier. Det vækker altid opsigt, når den visuelle stil bliver ændret – ikke mindst hos grafikere, som mig. Derfor kommer her en vurdering af logo, skriftype og farvevalg:
Logoet mangler identitet
Man burde have holdt fast i taleboblen. Dette er et eksempel på et logo med en smule mere identitet end det nuværende.
Det gamle logo havde det karakteristiske Ø i en taleboble. Et fint udtryk for Enhedslistens selvforståelse af, at være en stemme for de oversete og svage grupper. Og måske også et udtryk for rollen som et idealistisk protestparti. Desuden var taleboblen en god visuel måde til at vise, hvem man er, uden at bruge ord. Det nye logo er bare et Ø (med den nye skrifttype) i en firkant. Ret kedeligt og intetsigende, synes jeg. Ø’et er simpelthen ikke karakteristisk nok til at skille sig ud fra de mange andre logoer derude.
Man burde have beholdt en taleboble. Men det har hovedbestyrelsen og styregruppen åbenbart fravalgt. Ærgerligt for Enhedslisten! Enhedslisten siger selv, at det nye logo faktisk ikke er Ø’et, men derimod Enhedslisten skrevet med hvid skrift på rød baggrund (en rød som er lidt mere mat og mere lyserød end det tidligere mørkerøde). Men reelt er det bare ikke sådan. F.eks. vælger de, at bruge Ø’et som profilbillede på alle deres sociale platforme(!).
Skrifttypen er dynamisk og god
Enhedslisten har fået designet en skrifttype specielt til den nye visuelle stil og logo tekst. Den hedder, meget passende for det socialistiske parti, MAJ. Skrifttypen fungerer rigtig godt, synes jeg. Den er lidt skæv i stilen og har med forskellig bredde på bogstaverne en visuel fremtoning, som er interessant at se på. Den skiller sig ud fra de andre partiers skrifttyper, og den er genkendelig. Når man ser en plakat med denne skrifttype, vil man hurtigt vide, at det er et budskab fra Enhedslisten. Det er et godt eksempel på, hvordan en skrifttype kan bruges på en god måde.
Farverne er friske
Enhedslisten vil gerne være mere farverige.
Enhedslisten ønsker desuden at bruge flere farver, i stedet for at holde fast i den klassiske røde farve, som venstrefløjen altid bliver kædet sammen med. På alle deres plakater skal der dog være et rødt logo nederst og en grøn linie ovenover med selve budskabet midt imellem disse. Det er et symbol på, at Enhedslisten ønsker at være, og traditionelt har kaldt sig for de rød-grønne, og at deres politik altid er indenfor de rammer. Et fint symbol.
Bemærk den grønne streg øverst og det røde logo nederst. Disse to farver går igen på alle plakater i den nye visuelle stil.
Jeg synes det er en god ide, at bruge flere farver nu, hvor skrifttypen er så karakteristisk. Hvis de ikke havde valgt en karakteristisk skrifttype, så ville deres budskaber hurtigt drukne i de mange farver. Så derfor er det godt med et farverigt valg.
Den mørkerøde farve der før blev brugt, kunne godt virke lidt “tung” og måske ligefrem reaktionær (hvem sagde betonkommunister?). Til gengæld var der lidt mere tyngde over den. De nye farver er friske, men ulempen kan være, at de også godt kan virke en smule useriøse. Men fordi Enhedslisten er et parti på den yderste venstrefløj, som ofte er kendetegnet af farver og forskellighed, så vurderer jeg, at det i denne sammenhæng er en god måde at skille sig ud på.
To skridt frem og et tilbage
Når alt kommer til alt, så er min vurdering, at det samlet set er en styrkelse af Enhedslistens brand. Og selvfølgelig er der ingen partier, som vinder stemmer på den visuelle stil alene. Men nogle gange kan en smart fremtoning, som man kan relatere til, være den detalje, som giver den sidste lyst til at stemme på partiet. Om det lykkedes for Enhedslisten, må fremtiden vise.
Her er de to designeres tanker bag den nye stil:
