Menu

Hvem er helt og skurk i din forretningsmodel?

Hvis din forretning eller produkt forsvandt i morgen, hvad ville verden så mangle? Ville man overhovedet lægge mærke til det? 

Formålet med spørgsmålet er, at udfordre dig til at tænke over hvor skarp profilen på din forretning er. Hvis dit firma ikke har en særlig skarp profil, så vil de færreste nok lægge mærke til det – bortset fra dine faste kunder, naturligvis. Det handler om at skille sig ud – men på en tiltrækkende måde!

Hvad er din fortælling?

Når det gælder branding, så handler det ikke så meget om, hvad du reelt laver. Det handler mere om, hvilken historie du fortæller. Og her er den gode, gamle eventyrmodel rigtig kraftfuld at bruge: Vi har en helt, som kæmper imod uretfærdighed og ondskab. Hans hensigter er gode og ædle. Han vil bare gøre det rigtige, ikke? Men desværre har han nogle modstandere, som gør livet svært for ham.

Samme principper skal du bruge i din markedsføring. Hvem er dine modstandere? Og hvad er dine ædle hensigter? Når du har defineret nogle modstandere, så er det ledere at vise kunderne kontrasten mellem at vælge dit produkt og at vælge et andet produkt. Du står skarpere.

Hvem er helt og skurk?

Du har brug for en helt. Det er dit firma og/eller dit produkt. Og så har du brug for en skurk. Det kunne være et konkurrerende firma eller produkt. Det kan også være mange andre ting. Det kommer meget an på, hvad dit produkt er. Her er nogle eksempler, set ud fra mærkernes eget synspunkt:

Helt: Økologiske produkter – de giver dig et bedre og sundere liv og er bedre for klodens ve og vel
Skurk: Produkter med farlige tilsætningsstoffer, som udnytter naturen

Helt: Coca Cola – forfriskende og med den helt rigtige originale smag
Skurk: Tørst, træthed, udmattethed og konkurrerende mærker af cola med en forkert smag

Helt: Zendium tandpasta, giver den bedste, naturlige beskyttelse – baseret på videnskab
Skurk: Andre tandpastamærker, som ikke i samme grad er baseret på videnskab, og som kan indeholde farlige kemiske stoffer.

Hvis du er dygtig til at brande din forretning, så begynder dine kunder selv at reklamere for dit produkt med samme argumenter, som du bruger. Selvfølgelig er der forskel på produkter, så uanset hvor god du er til at brande noget, så skal produktet også have en værdi og være godt. Det er klart. Men hvis du ser på mange reklamer for produkter, så sælger de dig oftere fortællingen om produktet end selve produktets funktion eller reelle værdi.

Fx skriver Kinder om deres kendte mælkesnitte: “Kinder Mælkesnitte er en enkel og lækker snack med en frisk smag indeholdende frisk mælk, der er velegnet som en nem og nærende snack. En blød og delikat mælkecreme og en dråbe honning mellem to tynde bagte snitter: Kinder Milk Slice er frisk og lækker, fremstillet af omhyggeligt udvalgte ingredienser uden konserveringsmidler, kunstige farvestsoffer og hydrogenerede fedtstoffer.”

Og jo, der er da 40% mælk og 5% honning i. Men der er også 27,9% fedt og 29,5% sukkerarter i. Lyder det stadig liges så “friskt”? Kinder vælger selvfølgelig at brande sig på denne måde, fordi det sælger deres produkt bedst. Her er skurken sulten og den manglende tid. Helten er mælkesnitten, som kan afhjælpe sulten på en hurtig måde.

Overbevis kunderne om dit produkt

Når du har fundet ud af, hvem der er helt og skurk, så er det tid til at sælge din fortælling. Og det er her, at grafiske designere som mig selv kommer ind i billedet.

Hvis du vil gøre det gennemført, så skal alt lige fra logo, brevpapir, hjemmeside, foldere, visitkort, videoer til uniform, tøj og kontormiljø passe sammen med det budskab.

Fx har ejendomsmægleren ‘LokalBolig Valby’ rundt om hjørnet, hvor jeg bor, for nylig indrettet deres kontor i en moderne, hipsteragtig stil. Indvendigt er der glødepærer, rå murstensvæg, kunst på væggene og farverne er generelt mørkere og hyggeligere end en typisk ejendomsmægler har det. Det er meget cool. Det er gennemført.

Og det er smart, for de skiller sig ud fra andre ejendomsmæglere. Samtidig viser de potentielle kunder, at de forstår, hvad god stil er og dermed også, hvad en typisk moderne familie er på udkig efter. Der er også en helt anden varme og nærvær, når man sammenligner med den tidligere lidt “kolde” facade samt det lidt mere klassiske og kedelige inventar.

Her er skurken overfladiske, upersonlige ejendomsmæglere, som tager dine penge, men ikke forstår dit behov. Dem, som gør det samme som for 15 år siden og ikke har fulgt med tidens bolig- og indretningstrends. Helten er selvfølgelig ‘LokalBolig Valby’, som står for det modsatte.

Husk at være gennemført

Desværre kører de ikke stilen helt igennem på deres præsentationsvideo, som er en hurtigt redigeret udgave af deres tre år gamle video. Det er en ærgerligt, når de ellers lykkedes så godt med bygningen og lokalerne.

Se den nye video her:

…og den gamle her:

Har du brug for hjælp med det visuelle?

Som sagt er der mange områder man kan arbejde med, for at få et ensartet udtryk, som kommunikerer produktets fortælling. Video, hjemmeside, logo, brevpapir, visitkort osv.

Hvis du har brug for hjælp til at brande din virksomhed digitalt og visuelt, så hjælper jeg gerne.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.


Inspireret? Så del artiklen:
Henrik Engedal

Om Henrik Engedal

Henrik arbejder som grafisk designer og har en passion for det smukke, det sande og det skæve. Og han deler det gerne med dig! Har du spørgsmål eller brug for hjælp til et projekt, så kontakt ham. Klik her.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Du kan bruge disse HTML til at skrive, hvis du har lyst: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.