Hvad er det gyldne snit og hvad skal du bruge det til?

Måske har du hørt tale om Det gyldne snit eller Fibonacci-tal. Det er en matematisk udregning, som har vist sig at have stor betydning for, hvordan vores verden er blevet designet og den kan ses mange steder i naturen. Det gyldne snit kan også bruges til at skabe balance for øjet.

Det kan du bruge Det gyldne snit til:

• Tage bedre billeder
• Lave smukkere håndværk
• Blive bedre til at kommunikere visuelt

Der findes en enkel og en grundigere måde at forstå Det gyldne snit på. Vi begynder med den enkle:

Det gyldne snit kort fortalt

Lav et rektangel i størrelsesforholdet 1×1,618. Det kaldes et gyldent rektangel. Det kunne f.eks. være 100 cm x 161,8 cm. Del derefter hver side op i 8 lige store dele. Vælg en tredje del fra hvert hjørne og træk en streg til den modsatte side. De fire steder, hvor linierne krydser er (næsten) Det gyldne snit. Hvis du f.eks. tager et billede eller optager en video, så vil billedet som regel se bedre ud og i bedre balance, hvis de vigtigste ting i billedet er ved et eller flere af disse fire punkter. Det er blandt andet det du ser, når du ser TV-Avisen – selvom 16:9 skærmformatet er i nogle lidt breddere proportioner.

I nyhedsprogrammer vil ham som taler til kameraet næsten altid være placeret i Det gyldne snit. Det skaber en god balance i billedet.

Så når du bruger Det gyldne snit, så kan du styre hvad modtageren ser først og sidst. Og du undgår, at billedet ser uharmonisk ud. På den måde kommunikerer du simpelthen bedre. Man kan selvfølgelig også bevidst vælge at lave et uharmonisk billede, ved at placere de vigtigste elementer i billedet et andet sted. Men det er godt at kende reglen først – så den kan brydes!

En grundigere forklaring af Det gyldne snit og Fibonacci

Fibonacchi-spiralen.

Det interessante er, at der, udover den simple forklaring af Det gyldne snit også findes en matematisk formular, som viser sig at blive foretrukket på blindtests, men som også findes mange steder i naturen. Faktisk så mange steder, at nogle mener, at det er et bevis for at der står en designer eller en Gud bag naturens strukturer. Man kalder det derfor også for Det guddommelige snit.

Kunstneren Leonardo da Vinci mente blandt andet, at tallene ligger til grund for, hvordan den menneskelige krop er opbygget og brugte det i hans kendte værk, Den Vitruvianske Mand fra 1490. Hans nære ven matematikeren Luca Pacioli, skrev bogen De Divina Proportione, som viser hvordan Det Gyldne snit både er fundet i den menneskelige krop og i god arkitektur. Da Vinci illustrerede i øvrigt bogen. Se nogle eksempler på Det gyldne snit i denne 3 minutters video.

Fibo…hvad for noget?

Men hvad er Fibonacci så? Fibonacci-tal fik deres navn i 1800-tallet, af Edouard Lucas, og er opkaldt efter den italienske matematiker Leonardo Fibonacci. Fibonacci-tallene er betegnelsen for de tal som findes i denne rækkefølge: 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144, 233, 377 osv. Fra og med det tredje fremkommer tallene som summen af de to foregående tal i følgen: 1 = 1 + 0 —– 2 = 1 + 1 —– 3 = 2 + 1 —– 5 = 3 + 2 —– osv.

Se denne video, hvor en halvtør matematiker forklarer (engelsk):

Dokumentar om Det gyldne snit og Fibonacci

Her er en rigtig fint forklarende dokumentar (desværre i lidt lav opløsning), som stille og roligt forklarer, hvad Fibonacci-tallene er, og hvor de kan findes. Det går måske lidt langsomt, men til gengæld kommer de godt rundt om emnet i løbet af 27 minutter (engelsk).

Flere uddybende videoer og artikler:

The Fibonacci Sequence: Nature’s Code
Er Det gyldne snit udtryk for skønhed?
The Golden Ratio vs. The Rule of Thirds
What is the Golden Ratio
The one formula that’s supposed to ‘prove beauty’ is fundamentally wrong